Vidste du, at Instagram Stories har mere end 500 millioner aktive brugere hver dag?

Instagram lancerede et af sine hidtil mest populære features i tilbage i 2016 – nemlig Instagram Stories. Lige siden har mediet været i rivende udvikling og konkurrerer med Snapchat, der før i tiden var det dominerende live-medie for privat deling af fotos. Konkurrencen er ikke kun hård på den private front, men flere og flere virksomheder er nu også tilstede i de korte videoer både på Snapchat og på Instagram.

Statistic: Number of daily active Instagram Stories users from October 2016 to January 2019 (in millions) | Statista
Find mere statistik på Statista

I dette blogpost vil vi fokusere på Instagram og dykke ned i Instagram Stories som effektiv kanal for virksomheder. Vi vil gennemgå:

  • Konkrete tips til hvordan du kan benytte denne funktion i din markedsføring
  • Gode råd til måling af performance på Instagram Stories
  • En guide til, hvordan du kommer i gang med Instagram Stories

Ifølge Instagram er folk mere interesseret i det kortsigtede content for at få adgang til mere autentisk, real-time og ufiltreret indhold. Modsat Snapchat er Instagram Stories en nemmere kanal til videocontent for mange virksomheder grundet Instagrams mange forskellige muligheder for kommunikation. Virksomheder kan kombinere adskillige formater og øge awareness både gennem betalt annoncering, Stories, organisk content, der forbliver på “væggen”, og meget mere.

Sådan kan du bruge Instagram Stories

Som sagt byder Instagram Stories på mange muligheder. Den største af dem alle er muligheden for at blive eksponeret for din målgruppe flere gange på én dag og på forskellige måder. Post i dit newsfeed, send live eller tilføj en boomerang af et nyt tiltag, produkt eller kampagne. Mulighederne er mange og Instagram Stories hjælper med at sprede et budskab, når algoritmen i det traditionelle newsfeed måske begrænser rækkevidden.

Øget visibilitet

Som med mange andre sociale medier har content en tendens til at blive væk i mængden. Samtidig har diverse algoritmer indflydelse på, hvornår og hvor tit dit content bliver vist i målgruppens feed. Med en story har du mulighed for, at være eksponeret et sted, hvor ikke alle brugere kæmper om pladsen på samme måde. Din Instagram Story vil altid være placeret som den første i rækken, indtil en ny bruger poster content. Vær derfor aktiv i løbet af dagen for at sikre en god placering i brugernes Story-feed.

Øget engagement

En af de største grunde til at du mister følgere er irrelevant content eller for meget af det. Benyt Instagram Stories vil hverdagens sjove og spændende hændelser og gem de vigtige og mest relevante budskaber til dit newsfeed. På den måde kan dine følgere til- og fravælge hvor mange af dine budskaber, de ønsker at følge.

Hvis brugere vælger at følge med i dine budskaber begge steder, øges mulighederne for engagement grundet større eksponering og genkendelse hos målgruppen. Derfor kan et Stories også benyttes til at lede brugerne ind på virksomhedens profil og det organiske content. Derfor er det også vigtigt, at du sørger for at profilen altid ser indbydende ud visuelt.

Muligheder for unikt content med Instagram Stories

Eftersom en Story forsvinder igen efter 24 timer, er denne type content ikke lige så tidskrævende som andet Instagram content. Dermed ikke sagt, at du ikke skal ligge energi i dit arbejde med Instagram Stories; benyt muligheden for at pynte dine posts med lidt ekstra tekst eller ikoner. Vis dine følgere behind the scenes i dagligdagen eller noget de normalt ikke får indblik i. Det bliver spændende, fordi det kun er korte, midlertidige klip. Du kan også lave meningsmålinger i dine Stories og således øge engagement ved at stille din målgruppe interessante spørgsmål. Læs mere om funktionen; meningsmåling, her.

Benyt muligheden for, at bruge denne funktion til at kommunikere anderledes budskaber. Hvis du ofte deler billeder af virksomhedens produkter på ‘væggen’, så benyt story til at dele konkurrencer eller lignende. Dette skaber også et behov for, at brugeren vil holde sig opdateret på dit content.

Hvis du bruger Influencer Marketing, kan du også lade en Influencer poste på din virksomheds profil. Mange kender det som ‘Instagram Takeovers’, og det indebærer typisk, at en blogger eller anden Influencer poster på virksomheders profil i en bestemt periode.

Gem dine stories som højdepunkter

Hvis du gerne vil vise nogle af dine Stories i mere end 24 timer, kan du integrere dem som Højdepunkter på virksomhedens profil. Her kan du gruppere Stories i forskellige emner afhængigt af, hvad du tror, at de målgruppe gerne vil se. Det kunne f.eks. være specifikke events, produktionsafdelingen, produkter m.m. Læs mere om Stories-højdepunkter og -arkiv her.

instagram stories app
Følg Meltwater på Instagram og følg med i vores hverdag.

Konvertering & salg

Ligeledes giver Instagram business-profiler og profiler med mange følgere mulighed for at sende målgruppe videre til et unikt link direkte fra Instagram Stories med swipe-op funktionen. Førhen har links ikke været en mulighed på Instagram, og mange virksomheder har derfor måtte være kreative i processen i at lede målgruppen hen på virksomhedens hjemmeside eller unikke produkter. Derfor kan Instagram Stories nu med fordel benyttes til direkte salg, konverteringer på anden vis eller blot trafik mod et bestemt budskab.

Tip! Læs også vores blogposts om andre af Instagrams muligheder for virksomheder: Sådan kommer du i gang med Instagram Shopping samt Instagram Checkout.

Sådan kommer du i gang med Instagram Stories

Det er meget enkelt at arbejde med Instagram Stories. Klik på dit profil-icon eller swipe til højre fra forsiden. Tillad appen at benytte dit kamera.

instagram stories app

Hold kamera knappen på skærmen nede, så længe du ønsker din video skal være (eller tryk én gang for at tage et billede som vist ovenfor). Du har mange muligheder for optagelse i Instagram app’en, bl.a.:

  • Live: Del en live-video med dine følgere. Når du stopper denne video, vil den ikke længere være tilgængelig på Instagram, medmindre du gemmer den så dine følgere kan se den 24 timer frem
  • Normal: Post en video eller et photo til din story
  • Boomerang: Benyt Boomerang til at dele en kort vide som afspilles forlæns og baglæns, på repeat
  • Baglæns: Optag og afspil en video baglæns
  • Håndfri: Optag en video uden at holde knappen nede – tryk én gang for optagelse

Inden du poster dit content (hvis ikke det er live) har du muligheden for, at redigere din video eller billede med filtre, tilføje tekst, lokation, Hashtags, smileys eller GIFs.

Sådan måler du på dine kampagner

For mange Social Media Managers og marketingfolk er Instagram Stories et medie, som hidtil har været næsten umuligt at måle effekten af – uden brug af manuel overvågning af de profiler man i forvejen kender til. Dog findes der rent faktisk metoder til at overvåge og måle perfomance på Instagram Stories.

Med platforme som Meltwaters Social Influencer Platform er det muligt at måle effekten af sine kampagner, hvor dette medie indgår.

Hvordan?

I Meltwaters Social Influencer platform er det muligt at overvåge og analysere på Instagram Stories – lige så vel som almindelige Instagram posts.

Når en kampagne, keyword, hashtag eller et brand bliver identificeret, måles visninger, engagement og andre KPI´er baseret på Instagram Stories. Desuden gemmes historien permanent for rapportering – også efter de 24 timer hvor den normalt forsvinder fra selve Instagram.

Vil du teste Meltwaters løsninger?

Meltwater kan udover analyse af Instagram Stories også lave dybdegående analyser af din målgruppe, trends i branchen eller performance i medierne generelt. Udfyld formularen herunder, og vi kontakter dig snarest og finder en løsning, der passer til dine behov – uanset om det er planlægning, eksekvering eller rapportering af PR, kommunikation og marketing.